Kemisk risikovurdering Header image

Din totale guide til kemisk risikovurdering (kemisk APV)

EcoOnline Blog

Findes der farlige kemiske stoffer og materialer på din arbejdsplads, skal du vurdere jeres brug af dem i en særlig kemisk risikovurdering (også kaldet kemisk APV). Formålet er, at få overblik over hvor og hvordan medarbejdere kan blive udsat for farlige kemikalier og kemiske produkter, så risikoen kan fjernes eller mindskes.

 

Find sikkerhedsdatablade i EcoOnlines gratis database >

Arbejdstilsynets nye regler for kemisk APV i 2019 >

 

Følgende er en omfattende guide, som tager dig gennem processen for at udarbejde den lovpligtige kemiske risikovurdering og de næste trin, du skal tage, når dette arbejde er gjort.

 

I. Basis for guiden
II. Lovkrav for den kemiske risikovurdering (kemiske APV)
III. Om arbejdspladsbrugsanvisninger

1. Hvilke materialer er farlige, og på hvilken måde?
     1.1 Hvornår er et stof farligt?
     1.2 Oprydning: Nedbring antallet af jeres kemiske produkter

     1.3 Find stoffernes og materialernes farlige egenskaber i sikkerhedsdatabladet
     1.4 Arbejde med kemiske stoffer som kræver særlig uddannelse

2. Hvordan bruger I materialerne og hvor meget udsættes medarbejderne for dem?
     2.1 Eksponeringstype
     2.2 Eksponeringsgrad
     2.3 Eksponeringsvarighed
     2.4 Omgivelser ved brug
     2.5 Anvendelsesmetoder, påføringsmetoder og stoffernes fysiske tilstand
     2.6 Røg, støv og dampe: Stoffer og materialer der skabes i arbejdsprocessen
     2.7 Sammenblanding af kemikalier
     2.8 Er der fastsat grænseværdier for stoffet eller materialet?

3. Hvilke forbyggende foranstaltninger, fx afspærring, udluftning, ventilation og brug af værnemidler skal I træffe?
     3.1 Substitution og elimination
     3.2 Tekniske foranstaltninger: Afspærring, udluftning og ventilation
     3.3 Organisatoriske foranstaltninger: Indretning af arbejdet og instruktion
     3.4 Personlige beskyttelsesforanstaltninger / personlige værnemidler

4. Dokumentation af kortlægningen
5. Handlingsplan
6. Vedligeholdelse og revurdering af den kemiske APV

 

I. Basis for guiden

Til navigationen

Denne guiden er baseret på Arbejdstilsynets vejledning i kemisk APV og udvider denne med masser af konkrete eksempler fra virkelighedens arbejdspladser.

Sådan lyder Arbejdstilsynets spørgsmål:

  1. Hvilke stoffer og materialer er farlige, og på hvilken måde?
  2. Hvordan og hvor meget udsættes medarbejderne for materialerne?
  3. Hvordan bruger I materialerne, fx blanding og påføringsmetoder?
  4. Hvilke forbyggende foranstaltninger, fx afspærring, udluftning, ventilation og brug af værnemidler skal I træffe?

Da det er vanskeligt at besvare spørgsmål 2 og 3 adskilt, har vi trukket dem sammen under den samme overskrift i denne guide.

 

II. Lovkrav for den kemiske risikovurdering (kemiske APV)

Til navigationen

Den kemiske risikovurdering er en særlig del af virksomhedens samlede APV, og der gælder derfor de samme regler som ved denne:

  • Det er arbejdsgiverens ansvar, at virksomheden udarbejder en APV og at medarbejderne bliver inddraget
  • APV’en skal være skriftlig og være tilgængelig for både ledelsen og medarbejderne
  • Ledelsen og medarbejderne skal samarbejde igennem hele APV-processen
  • Det skal klart fremgå, hvem der har ansvaret for at gennemføre virksomhedens handlingsplan i praksis
  • APV’en skal revideres, når der sker ændringer, som har betydning for arbejdsmiljøet – dog mindst hvert 3. år.

Arbejdstilsynets krav til APV'en her >

Arbejdstilsynets krav til kemisk risikovurdering >

 

III. Om arbejdspladsbrugsanvisninger

Til navigationen

Arbejdspladsbrugsanvisninger var lovpligtige at udarbejde for faremærkede kemiske produkter indtil 1. juli 2019. Kravet om at lave arbejdspladsbrugsanvisninger er frafaldet og Arbejdstilsynet vil fremover lægge mere vægt på den skriftlige kemiske risikovurdering samt grundig instruktion som medier til at kommunikere farer og sikker anvendelse af stofferne.

Læs mere om regelændringerne for arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) og kemisk APV >

 


 

1. Hvilke materialer er farlige, og på hvilken måde?

Til navigationen

Det første trin i din kemiske risikovurdering er at finde ud af, hvilke af de stoffer, I bruger, der er farlige. Det kan være du har 200 kemiske produkter på din arbejdsplads, men de er sandsynligvis ikke farlige allesammen. Det første skridt er derfor at orientere dig i sikkerhedsdatabladene for alle produkterne for at finde ud af, hvilke der udgør en risiko. I dette afsnit guider vi dig til, hvor du finder denne information i sikkerhedsdatabladet og hvordan du afkoder det, der står.

 

1.1 Hvornår er et stof farligt?

Til navigationen

Arbejdstilsynets definition på farlige stoffer og materialer er følgende:

Farlige stoffer og materialer er stoffer og materialer, der kan være farlige for eller forringe sikkerhed eller sundhed, og de omfatter:

  • Stoffer og materialer, der er klassificerede og mærkede som farlige efter de regler, der er fastsat i CLP-forordningen.
  • Stoffer og materialer, der opfylder kriterierne for klassificering som farlige efter de regler, der er fastsat i CLP-forordningen, men som ikke skal klassificeres. Det kan være fx kosmetik, lægemidler og affald.
  • Stoffer og materialer, der er optaget med en grænseværdi i bekendtgørelse om grænseværdier. (19)
  • Materialer, der indeholder 1 pct. eller derover (for gasformige materialer 0,2 pct.) af et stof, der er optaget med en grænseværdi i bekendtgørelse om grænseværdier.
  • Stoffer, materialer og arbejdsprocesser, der er omfattet af kræftbekendtgørelsen. (20)
  • Stoffer, materialer og arbejdsprocesser, der er omfattet af bekendtgørelse om asbest. (21)
  • Andre stoffer og materialer, der er omfattet af krav om sikkerhedsdatablade efter REACH-forordningen.
  • Stoffer og materialer, som kan indebære en risiko på grund af deres fysisk-kemiske, kemiske eller toksikologiske egenskaber, og den måde, hvorpå disse anvendes eller forekommer på arbejdspladsen, se eksemplerne nedenfor.

Se Arbejdstilsynets definition af farlighed på Amid.dk >

 

 

1.2 Oprydning: Nedbring antallet af jeres kemiske produkter

Til navigationen

Du har ifølge loven pligt til at lave en liste over alle de kemiske stoffer og materialer, I bruger i virksomheden (se afsnittet om dokumentation). Derefter skal du vurdere om de udgør en risiko.

For at gøre dette arbejde lettere er det derfor en god idé at du først forsøge at nedbringe antallet af produkter i virksomheden. Dette gør du simpelthen ved at rydde op og smide de produkter væk, som ikke bruges længere. Jo færre kemiske produkter der findes på arbejdspladsen, jo mindre arbejde er der med at risikovurdere dem! Hvis du kan reducere antallet af produkter, I bruger, med 25%, kan du også spare 25% af arbejdstimerne på dokumentationen. Du kan bruge en oprydningsliste i et Excel-dokument som vist herunder.

 

Excel oprydningsliste

Eksempel på en SDS oprydningsliste i Excel - Download den her >

 

1.3 Find stoffernes og materialernes farlige egenskaber i sikkerhedsdatabladet

Til navigationen

Når du først har en liste over alle dine kemiske produkter, er det næste skrift at finde ud af, hvilke er farlige og dermed kræver, at du tager dem med i din kemiske risikovurdering.

Informationer om farlige egenskaber og faremærkning for et produkt eller materiale finder du i sikkerhedsdatabladet. Et sikkerhedsdatablad er leverandørens måde at viderekommunikere stoffet eller materialets farlige egenskaber og anvisninger til sikker håndtering.

 

Under hvilke punkter skal du kigge?

Sikkerhedsdatablade kan være en hel videnskab at læse, og kan være lange – ofte 10-20 sider, eller mere. Sikkerhedsdatabladene indeholder mange informationer og kan være vanskelige at overskue. Men der er nogle steder, som er gode at slå op på, når du skal lave din kemiske risikovurdering.

For at finde ud af om et produkt udgør en risiko for dine medarbejdere, skal du starte med at kigge i Punkt 2: Fareidentifikation, som er vist herunder.

 

Sikkerhedsdatablad fareidentifikation

Punkt 2 i sikkerhedsdatabladet fortæller dig, om et produkt udgør en risiko for dine medarbejdere.

 

Fareidentifikationen udgøres af CLP-farepiktogrammer, samt P- og H-sætninger (hazard and precautionary statements), som uddyber fareklassificeringen. Dette afsnit er på mange måder en sammenkogning af mange af de informationer, der følger på de næste sider i sikkerhedsdatabladet og udgør det vigtigste informationer, du skal bruge i din risikovurdering af arbejdet med produktet eller stoffet.

Læs også: CLP-forordningens 3 elementer - og dine pligter i leverandørkæden >

 

Hvornår er et SDS lovpligtigt?

Din leverandør skal levere et sikkerhedsdatablad til dig på papir eller i elektronisk form, hvis stoffet eller blandingen (det kemiske produkt):

  • er faremærket
  • er persistent, bioakkumulerende eller giftigt
  • af en anden grund er optaget på ECHAs godekendelsesliste (liste over stoffer, du skal søge om godkendelse for at bruge).

Det kan dog hænde, at leverandøren ikke sender et sikkerhedsdatablad med, og så er du selv ansvarlig for at skaffe det.

 

Husk at kontrollere sikkerhedsdatabladet

Du skal tjekke at sikkerhedsdatabladet lever op til de lovmæssige krav. Dette er nemlig ikke altid garanteret fra leverandørens side. Nogle gange kan leverandøren glemme eller undlade et punkt i sikkerhedsdatabladet. Men sikkerhedsdatabladet skal efter loven altid indeholde alle disse 16 punkter:

Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden
Punkt 2: Fareidentifikation
Punkt 3: Sammensætning af/oplysning om indholdsstoffer
Punkt 4: Førstehjælpsforanstaltninger
Punkt 5: Brandbekæmpelse
Punkt 6: Forholdsregler over for udslip ved uheld
Punkt 7: Håndtering og opbevaring
Punkt 8: Eksponeringskontrol/personlige værnemidler
Punkt 9: Fysiske og kemiske egenskaber
Punkt 10: Stabilitet og reaktivitet
Punkt 11: Toksikologiske oplysninger
Punkt 12: Miljøoplysninger
Punkt 13: Bortskaffelse
Punkt 14: Transportoplysninger
Punkt 15: Oplysninger om regulering
Punkt 16: Andre oplysninger

 

Hold sikkerhedsdatabladet opdateret

Du skal derudover altid sørge for at have den nyeste version af sikkerhedsdatabladet. Det er ikke nok at opdatere din virksomheds sikkerhedsdatablade én gang om året. Hvis du f.eks. rutinemæssigt tjekker efter opdateringer til sikkerhedsdatabladene i januar og der kommer en vigtig opdatering i februar, så vil der gå næsten et helt år, før du opdager det.

Der bliver hele tiden fundet nye egenskaber ved stoffer, som kan have betydning for din risikovurdering. For eksempel kan et stof du arbejder med pludselig blive klassificeret som kræftfremkaldende. Derfor er det vigtigt, at du holder øje med opdateringer og tilretter din kemiske risikovurdering efter dem.

 

1.4 Arbejde med kemiske stoffer som kræver særlig uddannelse

Til navigationen

Nogle særligt farlige kemiske stoffer kræver en særlig lovpligtig uddannelse, før medarbejdere må arbejde med dem. Dette gælder for eksempel epoxy, isocyanater og styren, som kan give enten slemme allergiske reaktioner, eksem ved hudkontakt, kræft eller luftvejssygdomme og hvis skadelige effekter er kendt fra mange forskellige brancher, især produktion.

Hvis din virksomhed arbejder med disse materialer, er det vigtigt, at du har styr på, at alle medarbejdere har den nødvendige uddannelse til at arbejde sikkert med dem.

Oversigt: Lovpligtige uddannelser i industrielt arbejde >

 

 

2. Hvordan bruger I materialerne og hvor meget udsættes medarbejderne for dem?

Til navigationen

Sikkerhedsdatabladet er dog ikke tilstrækkeligt som sikkerhedsinformation, idet de sikkerhedsforanstaltninger, du skal implementere, kommer helt an på, hvordan, hvor ofte, hvor længe og i hvilke mængder, du bruger det kemiske produkt.

Dette kan du finde ud af ved at tale med de medarbejdere, der bruger produkterne og ved at gå rundt på afdelingerne og observere. Det er svært at gøre fra sit skrivebord.

I det følgende er en liste over de facetter af kemisk eksponering, du skal overveje, når du udarbejder din kemiske risikovurdering.

 

2.1 Eksponeringstype

Til navigationen

Noget af det første, du skal kigge på, er, ved hvilken form for eksponering stoffet eller materialet er farligt. Dette står i sikkerhedsdatabladets punkt 2. Du skal kigge på to ting: Faresætninger (hazard statements) og sikkerhedssætninger (precautionary statements).

 

Ved hud- og øjenkontakt

Mange rengøringsmidler er for eksempel ætsende, da det har en effektivt rensende funktion til forskellig brug, men det vil ofte være nødvendigt at anvende øjenbeskyttelse, handsker eller en dragt som dækker mere af huden.

Sikkerhedsdatabladet vil her være forsynet med CLP farepiktogrammet for ætsende, og vil derudover have angivet en faresætning med et nummer, som beskriver hvad der er fare for. H-sætninger for ætsende kan for eksempel være:

  • H315: Forårsager hudirritation.
  • H318: Forårsager alvorlig øjenskade.

 

Øjen- og hudkontakt_v2

Arbejder du eller dine kollegaer med stoffer og materialer, som er skadelige ved kontakt med hud eller øjne, skal du inkludere dette i din kemiske risikovurdering.

 

Ved indånding

Indånding er måske den mest sandsynlige eksponeringtype og du kan let komme til at indånde kemiske stoffer og produkter, hvis der ikke er taget de rigtige forholdsregler. Ved arbejde med stoffer og materialer, som kræver hærdning, vil der opstå dampe og ved brug af aerosoler vil der opstå spraytåger, som kan være skadelige ved indånding.

H-sætninger kan for eksempel være:

  • H332: Farlig ved indånding.
  • H334: Kan forårsage allergi- eller astmasymptomer
  • H335 Kan forårsage irritation af luftvejene eller åndedrætsbesvær ved indånding.

 

Kemi indånding_v2

Spraymaling og rudelim er begge eksempler på kemiske produkter, som er farlige ved indånding. Spraymaling spredes i luften som en tåge og rudelimen afdamper i luften, indtil den er hærdet.

 

Ved indtagelse

Mange kemiske stoffer og produkter er farlige ved indtagelse. Det er dog også den mindst sandsynlige form for eksponering, da det kræver at du ved en fejl kommer til at drikke eller spise det.

Derudover behøver produkter ikke være mærket ”farlig ved indtagelse”, hvis det i forvejen er mærket med en værre faresætning, f.eks. ”farlig ved hudkontakt”, da fare ved indtagelse da vil være underforstået. Læs mere om forrangsregler i ECHAs CLP-vejledning (s. 29) >

Der kan dog være stoffer eller produkter, som er sikre ved indånding og hudkontakt, men farlige ved indtagelse.

 

2.2 Eksponeringsgrad

Til navigationen

Eksponeringsgraden er også et vigtigt parameter at se på, når du skal foretage en risikovurdering.

Hvis et produkt er klassificeret som farligt, skal du tage stilling til, om det også er farligt i forbindelse med den grad af eksponering, jeres medarbejdere bliver udsat for virksomheden.

Lad os tage håndsæbe som eksempel. Würth Flydende Sæbe. Produktet er markeret med det rød-hvide farepiktogram, som betyder at det er ætsende, og har sætningerne, H318: Forårsager alvorlig øjenskade og P280: Bær øjenbeskyttelse/ansigtsbeskyttelse.

Wurth flydende sæbe_v3

Kan du blive blind af at bruge håndsæbe? Nogle faremærkede produkter er ufarlige i almindelige brugssituationer, men kan  potentielt være farlige i andre brugssituationer.

 

Når dine medarbejdere vasker hænder med sæben, er det så nødvendigt at bruge øjebeskyttelse?

Selvfølgelig ikke. Derfor skriver producenten også i starten af sikkerhedsdatabladet under Punkt 1.2: Anbefalede begrænsninger i brugen: ”Dette er et kosmetisk produkt eller et produkt til personlig pleje, som er sikkert for forbrugere og andre brugere ved normal og rimeligt forudseelig brug.”

Men produktet kan potentielt ætse din hud eller øjne, hvis det bruges uden for ”normal brug”, altså hvis for eksempel en medarbejder står og arbejder med det i store mængder igennem en hel dag. Derfor skal du altid kombinere faremærkningen med leverandørens begrænsninger i brugen, samt din egen sunde fornuft.

 

Wurth flydende sæbe anvendelsesbegrænsninger_v2

 

 

2.3 Eksponeringsvarighed

Til navigationen

Varighed er en anden side af eksponeringsgraden. Jo længere tid du er eksponeret for et kemisk stof eller produkt, jo mere skadeligt kan det være for kroppen.

Lad os tage aerosoler eller sprays som eksempel. Nedenfor ser du en medarbejder bruge en spray med polyeurethan tætningsmasse. Produktet er mærket med H- og P-sætningerne:

  • H334: Kan forårsage allergi- eller astmasymptomer eller åndedrætsbesvær ved indånding 
  • P261A: Undgå indånding af dampe

Jo længere du bruger aerosolen, jo flere dampe kommer der til at være i luften omkring dig og jo vigtigere er udluftning, ventilation og åndedrætsværn. Eksponeringsvarigheden er altså afgørende for, hvilke værnemidler og tekniske foranstaltninger, der er nødvendige.

 

dreamstime_xl_104465669-aerosol-spray_v4

Jo længere tid du arbejder med en aerosol/spray, des mere nødvendige er værnemidler og tekniske foranstaltninger.

 

I vores webinar om kemisk risikovurdering fortæller arbejdsmiljøkonsulent, Helle Thomsen, hvor vigtigt det er at overveje eksponeringsvarigheden:

Helle Thomsen om eksponeringsvarighed

 

Klip fra webinaret "Sådan risikovurderer du arbejde med kemiske produkter"  Produktet der omtales er ikke polyurethan. | Se webinaret her >

 

Gennemtrængningstiden af forskellige kemikalier i forskellige handsker varierer også meget. Du skal derfor undersøge hvilken handsketype, du skal bruge. Dette skriver leverandøren i sikkerhedsdatabladet punkt 8.2: Eksponeringskontrol.

Anbefaling om gennembrudstid ved handsker_v2

I sikkerhedsdatabladets punkt 8.2: Eksponeringskontrol kan du læse leverandørens anbefalinger til handsketype og gennembrudstid.

 

For mere info om gennembrudstider, se ICMs guide til gennembrudstider for handsker >

 

2.4 Omgivelser ved brug

Til navigationen

Dine omgivelser er også et vigtigt parameter at overveje, når du skal vurdere risikoen ved brug af et kemisk produkt i en arbejdssituation.

Anvender du produktet udenfor eller bruger du det i et lukket rum? Bruger du et stinkskab? Dette bestemmer, sammen med informationer i sikkerhedsdatabladet, hvilken masketype og udsugning, der er nødvendig.

Eksempel: Ved reparation af vindmøller arbejder man ofte i trange rum og steder hvor almindeligt anvendte forebyggelsesmetoder, som ventilation, kan være vanskelige at bruge. Derfor kan personlige værnemidler være mere nødvendige her end i en anden arbejdssituation, hvor ventilation er lettere at bruge.

 

dreamstime_xl_117424472 wind turbine work_v2

Foregår arbejdet i et trangt rum uden ventilation? Så er personlige værnemidler som åndedrætsværn meget vigtigt at have styr på, hvis du arbejder med afdampende stoffer eller aerosoler.

 

2.5 Anvendelsesmetoder, påføringsmetoder og stoffernes fysiske tilstand

Til navigationen

Måden hvorpå man bruger et kemisk produkt kan også betyde meget for graden af eksponering.

Ved påføring af et produkt med en spray/aerosol opstår der dampe, som du kan indånde, hvis du ikke anvender åndedrætsværn. Undersøg eventuelt om det er muligt at påføre materialet med en pensel eller andet værktøj, som skaber færre dampe.

 

Malerrulle vs aoerosol

Er det muligt at påføre et kemisk produkt med en pensel eller malerrulle i stedet for en aerosol? I den kemiske risikovurdering bør du overveje om dine medarbejdere bruger de sikreste arbejdsmetoder.

 

Hvis du bruger øjenbeskyttelse, fordi materialet du arbejder med er i pulver- eller væskeform og kan give sprøjt, stænk eller støvskyer, så bør du overveje om det er muligt at udføre arbejdsopgaven med stoffet i granulat- eller pastaform. Stoffer i disse former er sikrere, da de giver mindre risiko for sprøjt.

Afløbsrens flydende eller granulat

Mange kemiske produkter findes både i flydende- og granulatform. Med et produkt i granulatform er der mindre risiko for, at det sprøjter på huden eller i øjnene.

 

2.6 Røg, støv og dampe: Stoffer og materialer der skabes i arbejdsprocessen

Til navigationen

Hvis der skabes støv eller dampe ved arbejdsprocessen, skal du også tage dette med i den kemiske risikovurdering.

Indånding af støv kan føre til mange sundhedsproblemer som astma, næsehulekræft og stenlunge og forekommer hos alt fra tandlæger og bagere til tømrere og renovationsmedarbejdere. 

Røg og damp fra svejsning indeholder partikler, der er sundhedsskadelige. I 2017 konkluderede forskere at personer, der udsættes for svejserøg på jobbet, har markant øget risiko for at udvikle lungekræft.

 

Træstøv og svejserøg2

Indånding af træstøv og svejserøg kan føre til mange sundhedsproblemer såsom kræft og invaliderende astma.

 

Nogle brancher er mere udsat for disse farer end andre. Det kan du læse mere om i blogindlægget Farlige stoffer på arbejdspladsen: De mest udsatte brancher >

 

2.7 Sammenblanding af kemikalier

Til navigationen

Nogle kemikalier kan udvikle dampe, når de blandes sammen med andre kemikalier.

Det skete på emballagefabrikken Brdr. Hartmann, som producerer æggebakker, da medarbejdere blandede syrer og baser sammen, som skabte giftige klorholdige dampe.

I sikkerhedsdatabladets pkt. 7.2: Forhold for sikker opbevaring samt enhver uforenelighed og under punkt 10: Stabilitet og relativitet kan du læse, om der er specifikke kemikalier, som produktet ikke må blandes sammen med.

Betonrens punkt 10 stabilitet og reaktivitet_v3

I sikkerhedsdatabladets punkt 10 angiver producenten, hvilke stoffer du skal holde produktet væk fra, samt eventuelle farlige stoffer, som produktet kan afgive ved nedbrydning.

 

2.8 Er der fastsat grænseværdier for stoffet eller materialet?

Til navigationen

Lad os sige, at du bruger en aerosol til at påføre et kemisk produkt og dampe breder sig i rummet. Hvordan ved du egentlig, om det er farligt?

Til at vurdere dette fastsætter Arbejdstilsynet administrative normer for luftforurening i form af grænseværdier for en række sundhedsfarlige stoffer og materialer. Grænseværdien er normalt værdien for stoffets gennemsnitskoncentration i løbet af en ottetimers arbejdsdag, men indebærer også korttidsværdier og loftværdier.

Grænseværdien er ikke et udtryk for et stofs giftighed, men sammenholdt med stoffets egenskaber, som virkemåde og flygtighed, kan man få et indtryk af risikoen ved at bruge det. På grund af menneskers forskellige følsomhed samt begrænset viden på området, er grænseværdier vejledende og man bør bestræbe sig på at holde sig så langt under grænseværdien som muligt.

Der findes forskellige apparater til at måle stoffers koncentration i luften på din arbejdsplads, som du bør benytte for at holde luftforurening under eventuelle grænseværdier.

Grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering finder du i sikkerhedsdatabladets punkt 8 eller i Arbejdstilsynets liste over grænseværdier for gasser, dampe og partikulær forurening >

 

3. Hvilke forbyggende foranstaltninger, fx afspærring, udluftning, ventilation og brug af værnemidler skal I træffe?

Til navigationen

Når du har vurderet, hvilke stoffer og materialer på din arbejdsplads er farlige og hvordan dine medarbejdere udsættes for dem, er det tid til at vurdere, hvordan I kan beskytte medarbejdere mod at blive eksponeret for kemikalierne.

Til at prioritere hvilke risici du skal tage hånd om først, kan du bruge et risikovurderings-matrix som det nedenfor. Start med at finde løsninger på de kemiske eksponeringer som er mest sandsynlige og som har de største konsekvenser.

 

Risikovurderingsmatriks2

I et risikovurderings-matrix vurderes risici ved at kombinere konsekvensen af en kemisk eksponering med sandsynligheden for at eksponeringen sker. De røde felter er de risici, du bør finde løsninger på hurtigst muligt.

 

Når du har prioriteret hvilke eksponeringer, du skal finde løsninger på først, bør du følge STOP-princippet til at prioritere de sikreste løsningsmuligheder først.

I udlandet kaldes STOP-princippet også for Hierarchy of Controls.

 

STOP princippet og hierarchy of controls_v4

I den internationale (og lidt mindre mundrette) version er "eliminering" tilføjet som et første punkt. Du bør altid først vurdere, om det er muligt helt at fjerne et skadeligt produkt fra arbejdspladsen uden at skulle lede efter et alternativ først.

 

STOP beskriver en prioritering af hvilke foranstaltninger, du bør STARTE med, før du bevæger dig videre til andre muligheder for forbedring af arbejdspladsens kemiske sikkerhed.

Personlige værnemidler er nederst i hierarkiet, som en sidste udvej. Personlige værnemidler kan være effektive til at beskytte mod eksponering men kun hvis man bruger dem rigtigt  og i det hele taget husker at tage dem på.

Problemet med personlige værnemidler er, at deres effektivitet afhænger af mennesker, som kan lave fejl. Medarbejdere vil nogle gange undlade at iføre sig værnemidler, hvis de ikke vurderer at faren er stor og hvis de personlige værnemidler irriterer. Holdningen kan ofte være: ”Jeg behøver ikke øjenværn til denne opgave. Jeg kan ikke se ordentligt med dem på og det plejer altså ikke at sprøjte det her.”

Derfor er de andre foranstaltninger, som ikke lige så afhænginge af medarbejdernes adfærd, sikrere at starte med. I resten af dette afsnit gennemgår vi de 4 elementer i STOP-princippet.

 

Vedr. risikovurdering af arbejdsprocesser med flere kemikalier og eksponeringer

Før d. 1 juli 2019 lavede mange virksomheder en arbejdspladsbrugsanvisning (APB) til hvert enkelt produkt. Arbejdstilsynet anbefaler nu, at man i stedet vurderer faren for eksponering i arbejdsprocessen som helhed, da det giver et meget bedre overblik. Hvis du for eksempel benytter 4 forskellige kemiske produkter til én arbejdsopgave, samt at der skabes røg fra svejsning eller maskindrift eller dampe fra sammenblanding af kemikalier, så kan det altså være en god idé for nogle, at udarbejde én samlet risikovurdering, som tager højde for alle disse eksponeringskilder i denne arbejdsprocess.

 

3.1 Substitution og elimination

Til navigationen

I henhold til REACH-forordningen må du ikke anvende stoffer og materialer som er klassificerede som farlige, hvis disse stoffer kan erstattes med mindre farlige alternativer.

I forhold til prioriteringen af forebyggelse giver det sig selv, at hvis de skadelige stoffer slet ikke findes på din arbejdsplads, kan du ikke blive eksponeret for dem. Derfor er substitution og elimination det første skridt til at forebygge eksponering.

Til at vurdere, hvilke stoffer du skal forsøge at substituere, kan du se på blandt andet CLP-mærkningen: For eksempel er et stof som kun irriterer huden sikrere end et stof som ætser huden. Du kan også se på stoffets fysiske form: For eksempel er et stof i granulatform oftest sikrere end et stof i pulver eller væskeform, da der er mindre risiko for indånding og hudkontakt.

Hvis du ikke kan dokumentere, at du, inden for rimelighedens grænser har forsøgt at substituere stofferne, kan Arbejdstilsynet give påbud om, at virksomheden skal hyre en konsulent til at bistå med substitution.

Læs mere om substitution i disse artikler:

Substitution: Sådan erstatter du sundhedsskadelig kemi i virksomheden >

Dine 6 lovmæssige pligter til dokumentation af farlige stoffer og materialer >

 

3.2 Tekniske foranstaltninger: Afspærring, udluftning og ventilation

Til navigationen

Det er ikke alle farlige stoffer og materialer, som kan fjernes ved substitution eller elimination, da de er nødvendige for at løse en bestemt opgave.

Det næste punkt i STOP-princippet er derfor at implementere tekniske foranstaltninger, som så vidt muligt reducerer eksponeringen.

Sundhedsskadelige eller eksplosive luftarter samt røg og dampe, som udvikler sig i et arbejdsrum, skal ifølge Arbejdstilsynets vejledning om grænseværdier så vidt muligt fjernes og forhindres i at trænge ind i andre arbejdsrum. 

Den sikreste måde at løse dette på er ved at indkapsle processen for at undgå spredning af f.eks. luftforurening. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, er den næstbedste løsning at anvende punktudsug eller anden ventilation, som fjerner luftforureningen effektivt tæt ved kilden.

 

Punktudsug og stinkskab

Tv: Punktudsug som fanger røg og dampe fra lodning af elektroniske moduler.  |  Th: Stinkskab som indkapsler udstyr på et laboratorie.

 

Rundsav med udsug_v2

Rundsav som kombinerer afskærmning og punktudsug ved at save inden i en afskærmning, som fører savsmuldet væk.

 

I sikkerhedsdatabladets punkt 7.1 eller punkt 8.2 kan du læse producentens anbefalinger til om det er nødvendigt at indkapsle arbejdsprocessen, bruge punktudsugning eller blot almindelig ventilation.

Forholdsregler for sikker håndtering punkt 7-1 - tekniske foranstaltninger_v2

Oplysninger om tekniske foranstaltninger kan stå i både punkt 7 og 8 i sikkerhedsdatabladet, så sørg for at se efter begge steder.

 

3.3 Organisatoriske foranstaltninger: Indretning af arbejdet og instruktion

Til navigationen

Med organisatoriske foranstaltninger menes der den måde arbejdet eller arbejdspladsen er indrettet på og rutinerne for at sikre, at medarbejdere ved, hvordan de udfører arbejdet på en sikker måde.

Hvis det for eksempel ikke er muligt at fjerne luftforurening og medarbejdere derfor bliver nødt til at iføre sig personlige værnemidler, er det sikrest at færrest mulige medarbejdere er i nærheden af eksponeringskilden. Dette gøres ved at holde afdelingen eller arbejdsrummet med eksponering separat fra andre afdelinger, så eksponering ikke spreder sig til ikke-beskyttede medarbejdere.

Jobrotation er også en mulighed i nogle tilfælde. Ved jobrotation kan du sørge for at medarbejdere kun er eksponeret i kortere perioder ad gangen, i stedet for en fuld arbejdsdag.

 

Plastik afskærmning + engangsdragter

Tv: Afskærming af et arbejdsrum med plastik forhindrer støv og kemiske dampe i at brede sig til andre medarbejdere.

Th: Engangsdragter forhindrer medarbejdere i at tage asbestfibre med sig, når de forlader arbejdet.

 

Instruktion og oplæring i kemisk sikkerhed

En del af de organisatoriske foranstaltninger er også at sikre, at dine medarbejdere er klar over, hvilke forholdsregler de skal tage i forbindelse med en opgave.

De skal grundigt instrueres i, hvordan arbejdet skal udføres på den rigtige måde og hvilke foranstaltninger og personlige værnemidler, der skal bruges, og hvordan de iføres, aftages og rengøres korrekt.

Her skal du også overveje udefrakommende personale som f.eks. rengøringspersonalet og håndværkere, som kan komme i kontakt med eksponeringskilder.

 

Instruktion_v3En vigtig del af de organisatoriske foranstaltninger er, at medarbejdere får en grundig instruktion i at udføre arbejde med kemiske produkter forsvarligt.

 

3.4 Personlige beskyttelsesforanstaltninger / personlige værnemidler

Til navigationen

Personlige værnemidler kan sagtens være effektive til at beskytte mod eksponering – hvis man altså tager dem på.

Men personlige værnemidler er det trin i STOP-princippet, som er mest afhængigt af menneskelige fejl. Personlige værnemidler som åndedrætsværn eller øjenværn kan virke irriterende for medarbejderen at bruge i arbejdssituationen ved for eksempel at forstyrre udsynet eller blive ubehageligt varmt og svedigt, og medarbejdere kan derfor til tider vælge at undlade at bruge udstyret.

Derfor er personlige værnemidler sidste udvej til forebyggelse af eksponering, når ingen af de andre trin i STOP-princippet kan løse problemet.

 

Personlige værnemidler mod kemisk eksponering inkluderer:

  • Handsker, beskyttelsesdragt og ansigts- og øjenværn mod hud- og øjenkontakt. Kemikalier har forskellig gennemtrængningstid på forskellige materialer, og du skal derfor vælge de rigtige handsker til opgaven.
  • Åndedrætsværn mod indånding, eventuelt med motordrevet friskluftforsyning, og med forskellige filtertyper alt efter eksponeringen.
  • Overtræk til sko, både som en del af dragtens beskyttelse og for at undgå at farligt materiale transporteres mellem afdelinger under medarbejdernes sko.

Tandlæge værnemidlerNår en tandlæge udfører, pudser eller fjerner en fyldning, frigives der kviksølv eller partikler fra resinbaserede materialer, som kan give kontakteksem og metakrylatallergi. Handsker og maske er derfor ikke blot til for patientens skyld, men er tandlægens værn mod skadelige kemiske eksponeringer.

 

Informationer om hvilke værnemidler du skal bruge, finder du i sikkerhedsdatabladet Punkt. 8: Eksponeringskontrol. Her angiver producenten, hvilket materiale handsker skal være lavet af, gennembrudstid, filtertype på åndedrætsværn, samt om det skal være med friskluftforsyning.

Læs mere om personlige værnemidler i denne guide fra BFA Industri >

 

SDS punkt 8 - personlige værnemidlerInformation of anbefalede værnemidler finder du i sikkerhedsdatabladets punkt 8: Eksponeringskontrol. Her vises sikkerhedsdatabladet for en lim i aerosolform fra 3M.

 

4. Dokumentation af kortlægningen

Til navigationen

Når du har kortlagt risikoen for, at medarbejderne kan blive udsat for farlige stoffer og materialer, skal du dokumentere resultatet af kortlægningen. Sikkerhedsdatablade og produktlisten over farlige stoffer og materialer skal også indgå i risikovurderingen. 

For at opfylde kravet til dokumentation skal du altså have disse dokumenter skriftligt:

  • En liste over alle faremærkede produkter
  • Sikkerhedsdatablade til alle faremærkede produkter
  • En kemisk risikovurdering af lokale forhold (kemisk APV)

Læs mere om kravene til dokumentation på amid.dk >

 

5. Handlingsplan

Til navigationen

Hvis du i din kemiske APV er kommet frem til, at tekniske og organisatoriske foranstaltninger er nødvendige, men disse ikke kan implementeres med det samme, skal du skrive det i handlingsplanen for virksomhedens generelle APV. I handlingsplanen skal du angive, hvem der er ansvarlig for at løse opgaven og angive en deadline.

Indtil problemet kan løses skal du sørge for, at der implementeres midlertidige foranstaltninger, for eksempel i form af personlige værnemidler.

 

6. Vedligeholdelse og revurdering af den kemiske APV

Til navigationen

Ah.. efter den kemiske APV er udarbejdet, kan du godt tænke “endelig færdig!”. Men det er du faktisk ikke helt. Arbejdet med sikkerhed og dokumentation er en løbende proces, der aldrig helt ender. Arbejdstilsynet kræver, at du reviderer den kemiske risikovurdering mindst hvert 3. år, eller oftere hvis der sker væsentlige ændringer, der har betydning for aktiviteterne. Der kan nemlig være både interne og eksterne faktorer, der gør, at forholdene for din sikkerhedsdokumentation ændrer sig. Derfor er det nødvendigt at du løbende opdaterer dine sikkerhedsdatablade, så du har de nyeste oplsyninger om stoffernes farlige egenskaber, som du kan basere din kemiske risikovurdering på.

 

Webinarer om kemisk og fysisk APV

Offentliggjort
04. November 2019