Header imagev3

Farlige stoffer på arbejdspladsen - de mest udsatte brancher

EcoOnline Blog

Der er langt imellem de virksomheder og organisationer, som slet ikke håndterer farlige stoffer og materialer. Nogle er dog mere udsatte end andre, og I det følgende giver vi dig et overblik over de mest udsatte brancher og nogle af farerne der gemmer sig på disse arbejdspladser.


Visse sektorer har traditionelt set været de værste mht. eksponering for farlige stoffer, og er det stadigvæk. Procenttallene nedenfor angiver andelen af adspurgte virksomheder i en EU-undersøgelse, som angav, at de håndterede farlige stoffer i løbet af arbejdsdagen:

  • Landbrug, skovbrug og fiskeri 62%
  • Produktion 52%
  • Byggeri, affaldshåndtering, samt vand- og elektricitetsforsyning 51%

 

Derudover viser nye undersøgelser at medarbejdere i disse sektorer i høj grad bliver udsat for farlige stoffer:

  • Social og sundhed
  • Transport

I andre sektorer, som man måske ikke forbinder med farlig kemi, er der derudover typiske arbejdsopgaver, som ofte involverer udsættelse for farlige stoffer:
  • Madlavning (kantiner, catering, osv.)
  • Rengøring og vedligehold


På denne side kan du se eksempler på de risici, som udgøres af farlige stoffer og materialer i de nævnte brancher og få et indblik i nogle af de farer der gemmer sig på forskellige arbejdspladser.

Klik nedenfor for at springe til din branche:

Landbrug
Produktion
Affaldshåndtering
Vand- og elforsyning
Social og sundhed
Transport og logistik
Bygge og anlæg
Fødevare og restauration
Malere
Rengøring
Konklusion



Landbrug

Til navigationen

Kemi i landbruget

 

Landbruget er sammen med skovbrug og fiskeri blandt de brancher, hvor medarbejderne oftest er udsat for farlige kemikalier på arbejdspladsen.

Landmænd håndterer dagligt mange forskellige kemiske stoffer og produkter, som kan være meget sundhedsskadelige, hvis man ved et uheld får dem på huden eller i øjnene, eller indånder dem. Branchearbejdsmiljøområdet (BAR) Jord til Bord har udfærdiget et faktaark med 82 ulykker, som er fundet sted på landbrug – af disse er 12 forårsaget af kemi.

Nedenfor har vi udvalgt 3 eksempler på kemiske produkter, som har ført til rigtige ulykker for landmænd i forbindelse med deres daglige arbejde.


Sprøjtemidler

Spøjtemidler som Perfekthion er effektive til at bekytte afgrøder mod insekter, men de er også nervegifte og er meget farlige for mennesker. Kontakt med sprøjtegifte kan efter kort tid give symptomer som hudplamager med blæner, samt tårer, rystelser, mavesmerter og opkastning. I større doser kan de være dødbringende. Over lang tid kan eksponering for sprøjtegift også føre til kræft og forringet reproduktionsevne. Det kan derfor være nødvendigt at bruge både beskyttelsesdragt, specialstøvler, ansigtsskærm, åndedrætsværn og handsker ved arbejde med dem. De anbefalede værnemidler finder du i sikkerhedsdatabladet for produktet.

Ulykker på landet 20 af 46 – Landmand fik kvalme, ondt i maven, balancebesvær og hudblæner efter oversprøjtning med sprøjtemidler >


Hydratkalk

For at forebygge digital dermatitis på køernes klove, bruger nogle landmænd klovbad med ætsende hydratkalk blandet med vand. Hydratkalk er i pulverform til dette formål, så det let kan blandes op med vand. Kalkpartiklerne bæres let i luften og man skal bære maske og øjenværn under brug for at beskytte sig mod ætsning i øjne og luftveje i tilfælde af, at det går galt og man får pulveret i ansigtet.

Ulykker på landet 14 af 46 – Fire dages gener i øjnene efter landmand fik sky af hydratkalk i ansigtet >


Basiske rengøringsmidler

Når svinestalden skal højtryksrenses er basiske rengøringsmidler som sæben Bio Gel en stor hjælp, som gør det meget lettere at opløse fedtlag. Men når du arbejder med ætsende produkter er der altid risiko for at få det i øjnene, både under selve højtryksrensningen, men også når du er ved at klargøre blandingen. Derfor skal man altid iføre sig øjenværn, både ved forberedelsen af rengøringsmidlet og i selve rengøringsarbejdet.

Ulykker på landet 46 af 46 – Landmand fik 14 dages sygemelding og ridse på hornhinden efter en dråbe Bio Gel i øjet >


Produktion

Til navigationen

Kemi i produktion


I produktion af eksempelvis plastikprodukter, byggematerialer og fødevarer anvendes mange skadelige stoffer og materialer, men skadelige materialer kan også opstå i produktionsprocessen.

 

Produktion af plastmaterialer forårsager irritation af luftveje og astma hos medarbejdere

Ved produktion af plast er det nødvendigt at anvende mange forskellige sundhedsfarlige kemikalier. Irritation af øjne, næse og luftveje er her det mest udbredte problem i arbejdsmiljøet og erhvervsinduceret astma kan følge medarbejdere resten af livet, hvis de bliver ramt af det. Den største synder er produktion af hærdeplasttyper, og det er her de fleste alvorlige gener historisk set er blevet rapporteret. Her foregår forarbejdningen ved åbne processer, hvor der er stor sandsynlighed for at medarbejdere bliver udsat for en høj grad af eksponering for udgangsstoffer som styren og isocyanater.

Rapport: Miljø- og sundhedsforhold for plastmaterialer >



Allergi og astma efter arbejde med uhærdet epoxy i vindmølleproduktionen

148 medarbejdere hos vindmøllefabrikanterne Siemens Wind Power og Vestas har fået allergiske reaktioner efter arbejde med uhærdet epoxy. Epoxy er et meget alsidigt materiale, som bruges til mange forskellige formål, blandt andet til gulve, maling og produktion af vindmøller. Det er ufarligt når det er hærdet, men hudkontakt med uhærdet epoxy giver stor risiko for allergiske reaktioner og eksem. Hvis der slibes i epoxy som ikke er fuldstændigt hærdet, kan de luftbårne partikler derudover give astma, når de inhaleres. Den allergiske hudreaktion er for det meste ikke permanent, men selve allergien forsvinder ikke. Når en medarbejder først har fået den allergiske reaktion, skal personen efter loven flyttes til et andet arbejde, hvilket skaber problemer for både medarbejder og virksomhed.

Arbejdsmedicinere: Epoxy kan fortsat bruges - men med stor omhu >


Farlige stoffer som opstår som en del af produktionen eller ved uheld

Nogle stoffer som ikke i sig selv er farlige, kan pludselig blive farlige, hvis de blandes sammen med et andet stof. Derfor er det vigtigt altid at læse sikkerhedsdatabladet. Her står der informationer om, hvad der kan ske, hvis stoffet kommer i kontakt med andre stoffer eller materialer.

I april 2018 blev emballagefabrikken Brdr. Hartmann evakueret efter en uhensigtsmæssig sammenblanding af kemikalier, som førte til spredningen af giftige dampe i et arbejdsområde. Det var en enten menneskelig eller teknisk fejl, som førte til at syrer og baser blev blandet sammen, hvilket sandsynligvis har ført til udviklingen af giftige klorholdige dampe. Konsekvenserne var at 15 ansatte blev kørt på hospitalet og fabrikken måtte stoppe produktionen og evakurere alle medarbejdere i omkring 10 timer.

JydskeVestkysten: Kemikalieuheld lammer fabrik og sender 15 ansatte på sygehuset >

 

 


Affaldshåndtering

Til navigationen

Kemi i affaldshåndtering


Medarbejdere indenfor affaldshåndtering udsættes rutinemæssigt for industrielle kemikalier og persistente og bioakkumulerende stoffer som bly og kviksølv.

 

Seks renovationsmedarbejdere tilkendt 2,8 mio. erstatning for arbejdsforårsagede luftvejslidelser

Når renovationsmedarbejdere behandler affald på genbrugsstationer, skal de være iført de rigtige værnemidler for at undgå eksponering. Det blev gjort klart efter 3F kørte sag på vegne af seks medarbejdere på genbrugsstationer i Odense efter, at de alle havde udviklet luftvejslidelser forårsaget af dagligt at indånde kemiske dampe og sporer fra mug og skimmelsvamp i haveaffald. Efterfølgende er genbrugsstationernes medarbejdere blevet udstyret med masker, som beskytter mod eksponering fra indånding. Formanden for brancheklubben af Renovationsmedarbejdere har krævet, at forholdene i hele landet bliver undersøgt.

Fyens Stiftstidende: Skrald gør folk alvorligt syge >



Vand- og elforsyning

Til navigationen
Kemi i forsyninger


Forsyningsselskaber er blandt de virksomheder, hvor medarbejderne ifølge EU-undersøgelsen oftest er i kontakt med farlige stoffer og materialer. Vandforsyninger anvender typisk kemikalier til vandanalyse og rensning og elforsyninger bruger typisk produkter som rensemidler, smøremidler, lim og brændstof.


Farlige stoffer i vedligeholdelsen af vindmøller

Ved reparationsarbejde på vindmøller bliver medarbejdere udsat for stoffer som opløsningsmidler, støv og farlige ingredienser i resiner og lim som fordamper. Fordi arbejdet ofte foregår udenfor eller i trange rum, kan vanlige foranstaltninger som punktudsug være vanskelige at bruge, og man bør derfor i visse situationer overveje alternativer som f.eks. luftforsynede åndedrætsværn.

Læs om kemiske farer ved vedligeholdelse af vindmøller i EU Healthy Workplaces kampagneguiden s. 13 >



Rensning af vand med faremærkede produkter

Fosforholdigt spildevand renses ved at tilsætte jernklorid, som binder sig til fosforen, så det falder til bunds og kan fjernes. Jernklorid virker ætsende på hud og i øjne og kan forårsage allergisk hudreaktion. Derfor er kan det være nødvendigt at bære øjenbeskyttelse og handsker, samt at have en øjenskyllestation i nærheden, hvis man i en arbejdssituation, hvor man kan komme i kontakt med det. Orienter dig altid i sikkerhedsdatabladet vedrørende kemiske produkter og sørg for at have de rigtige foranstaltninger indført og at have personlige værnemidler til rådighed.

Vandetsvej.dk: kemisk vandrensning med jernklorid >

 


Social og sundhed

Til navigationen
Kemi i social og sundhed

Social-, sundheds- og klinikpersonale er udsat for skadelige stoffer som desinfektionmidler, partikler og kviksølv og udvikler meget ofte allergi og eksem.


Kemiske stoffers skadevirkninger på tandklinikker

Tandlæger og klinikassistenter hører til de faggrupper, der hyppigst får arbejdsbetinget eksem. Personalet i tandplejen bliver gennem deres arbejde udsat for kemikalier i tandfyldningsmaterialer, fx kviksølv og partikler fra resinbaserede materialer. Stofferne frigives både når medarbejdere udfører, pudser eller fjerner en fyldning. Derudover benyttes der forskellige biocider/kemiske decinfektionsmidler til at desinficere hænder, overflader og instrumenter. Skader kan forebygges ved at substituere farlige stoffer, brug af udsugning og personlige værnemidler, samt forsvarlig tilrettelæggelse af arbejdet med hjælp fra en lokal kemisk APV.

Rapport: Kemiske stoffers skadevirkninger på tandklinikker >

 


Transport og logistik

Til navigationen

Kemi i transport og logistik

Udstødning fra køretøjer har ikke et sikkerhedsdatablad, men det er alligevel vigtigt at du inkluderer denne eksponeringskilde i din kemiske APV. Udstødning kan skabe kronisk sundhedsskade på langt sigt og kan virke kvælende ved mangel på ventilation.

 

Dieseludstødning fører til for tidlig død for 100.000 mennesker globalt
Dieseludstødning er medvirkende til sygdomme, som slår mange mennesker ihjel hvert år, og kan derudover muligvis permanent skade forplantningsevnen hos mænd. Transport- og logistikmedarbejdere udsættes i højere grad for partikler og dampe fra diesel og benzin end andre mennesker. Det kan være i forbindelse med at opholde sig på rastepladser og aflæsningsområder, samt brug af diesel- og benzindrevne gaffeltrucks. Forskere mener at der i Danmark dør 4.000 mennesker for tidligt hvert år på grund af luftforurening, hvor transportsektoren står for 40 procent af kvælstofudledningen. På trods af at der ikke findes et sikkerhedsdatablad for dieseludstødning, så er det stadig farligt materiale i arbejdsmiljøet, som du skal tage med i overvejelserne, når du udarbejder virksomhedens kemiske APV.

Videnskab.dk: 100.000 dør årligt: Dieselbilers udstødning dræber langt flere end troet >

 

Kartoffelavler nær død af kulilteforgiftning ved kørsel med gaffeltruck

En kartoffelavler blev slemt kulilteforgiftet, da hun kørte med dieseldrevet gaffeltruck på kortoffellageret, som ikke havde installeret tilstrækkelig udluftning. I den kemiske APV er det vigtigt at overveje faren fra luftforurening fra både kemiske produkter, såvel som stoffer skabt i arbejdsprocessen, som for eksempel udstødning fra maskiner og køretøjer.

Den første og bedste mulighed er at fjerne eller substituere stoffet. I dette tilfælde, kan man gøre det ved at anvende eldrevne køretøjer som ikke udsender farlig udstødning. Den næstbedste mulighed er at indrette arbejdspladsen forsvarligt ved enten udelukkende at køre diesel- og benzindrevne køretøjer udendørs, eller ved at installere udsugning og ventilation, der hvor der køres indendørs.

Ulykker på landet 3 af 46 – En kvinde blev svært kulilteforgiftet under arbejdet på et kartoffellager >


Bygge og anlæg

Til navigationen

Kemi i bygge og anlæg

 

Lungesygdomme forårsaget af støv på byggepladser
På byggepladser og i nedrivningsarbejde skabes der ofte en stor mængde støv fra sten, sand og byggematerialer. At indånde stenstøv fra byggematerialer kan føre til luftvejssygdomme som KOL og silikose hos konstruktions- og nedrivningsmedarbejdere. Der går typisk mange år fra, man er blevet påvirket, til man bliver syg af det, og forskere mener derfor at der derfor ikke været så meget opmærksomhed om det, som andre arbejdsmiljøfarer.

Ligesom med dieseludstødning findes der heller ikke et sikkerhedsdatablad for stenstøv, da du ikke køber det af en producent. Men det er stadigvæk et farligt materiale, som kan skabe sundhedsproblemer for dine medarbejdere. Derfor skal du beskrive faren ved støv fra byggematerialer i enten din kemiske eller almindelige APV, samt instruere medarbejdere i hvilke værnemidler, de skal bruge for at undgå eksponering.

Arbejdstilsynet: Støv på byggepladser er et overset problem >


Maling

Medarbejdere på byggepladser udsættes også for maling og allergifremkaldende konserveringsmidler som MI.

Gå til afsnittet om malerarbejde >

 


Fødevare og restauration

Til navigationen

Kemi i fødevare og restauration

Indånding af melpartikler giver bagere større risiko for at udvikle astma og KOL

Som bager udsættes man dagligt for meget større mængder mel end andre mennesker. Mel kan ved indånding give allergiske reaktioner i luftvejene og føre til astma og næsebetændelse som minder om høfeber. I starten af 90’erne blev der er Danmark påvist at 30% af bagere udviste mere end to symptomer på erhvervsrelaterede mellidelser. Siden er problemets udvikling ikke blevet undersøgt. Lidelserne sænker livskvaliteten hos medarbejderne og kan føre til at bagere må finde andet arbejde. Problemet kan forebygges ved at sikre tilstrækkelig udsugning og ventilation og ved at bruge støvmaske.

Berlingske: Mel gør bagerne syge >

 

Malere

Til navigationen

Kemi hos malere

 

Tredobling af allergitilfælde fra konserveringsmidlet MI

Konserveringsmidlet MI (methylisothiazolinone), som findes i de fleste vandbaserede malinger, er skyld i en voldsom stigning i antallet af allergitilfælde. Inden for blot 2 år har Videnscenter for Allergi set en tredobling af allergitilfælde forårsaget af MI. Stoffet afdamper fra nymalede vægge, og allergien kan opstå blot ved at opholde sig i et nymalet rum. Allergien viser sig som røde plamager på ansigt, arme og hænder, samt knopper og blærer i ansigtet. Har man først udviklet allergi over for MI, er det meget problematisk, da mange produkter som solcreme og rengøringsmidler indeholder konserveringsmidlet, og udsættelse for disse produkter vil få kroppen til at reagere. I malerarbejdet er det vigtigt, at man orienterer sig grundigt i sikkerhedsdatablade og forsøger at vælge malinger, som ikke er allergifremkaldende.

Astma-Allergi Danmark: Maling skyld i voldsom allergistigning >



Rengøring

Til navigationen

Kemi i rengøring

Næsten alle virksomheder har medarbejdere som bruger rengøringsmidler, hvoraf mange er skadelige for hud og luftveje. Ætsende og lokalirriterende stoffer findes i basiske og sure rengøringsmidler, samt i desinfektionsmidler og maskinopvaskemidler, og kan give hudproblemer som allergi og udslæt. Produkter som polishfjerner til gulv indeholder ofte organiske opløsningsmidler, som karakteriseres som kronisk sundhedsskadelige og kan give vedvarende sundhedsproblemer. Mange rengøringsmidler indeholder også parfumer som kan være allergifremkaldende.

Rengøringspersonale er en af de grupper som arbejder med flest sundhedsskadelige kemiske produkter, og det er derfor vigtigt at man altid sørger for at orientere sig i sikkerhedsdatabladene, så man kan vælge de mindst skadelige produkter, samt indrette arbejdspladsen med tilstrækkelig udluftning og iføre sig personlige værnemidler som handsker, masker eller beskyttelsesbriller, som beskytter mod hud-, øjenkontakt og indånding.

Arbejdstilsynet: Arbejdsmiljøvejviser for rengøring >


Konklusion

Til navigationen
Sundhedsskadelige kemikalier håndteres på mange forskellige arbejdspladser og hvert år bliver danske medarbejdere syge af arbejdet med dem. Hud og vejrtrækningsproblemer er de mest synlige symptomer, mens kronisk sundhedsskade såsom kræft er sværere at sammenkæde med bestemt arbejde, og konsekvenserne ved påvirkning gennem mange år mangler ofte synlighed. Ingen sektorer er totalt fri for farlige stoffer og materialer, og det er derfor vigtigt, at du også vurderer farerne på DIN arbejdsplads.

 

Webinarer om kemisk og fysisk APV

Offentliggjort
08. October 2019