En arbejdspladsbrugsanvisning (APB) var indtil d. 1. juli 2019 et lovpligtigt dokument i alle virksomheder, der håndterer kemi og farlige stoffer. Nogle virksomheder bruger stadig APB’en, men den er ikke længere lovpligtig. Det er derimod den kemiske APV (kemisk risikovurdering), som erstatter APB’en.
I dette blogindlæg lærer du, hvordan den nye – og lovpligtige – kemiske risikovurdering (kemisk APV) er forskellig fra den nu forældede Arbejdspladsbrugsanvisning (APB).
Indhold
- Skal du fortsat lave Arbejdspladsbrugsanvisning?
- Hvad er en arbejdspladsbrugsanvisning?
- Hvor mange punkter indeholder en Arbejdspladsbrugsanvisning?
- Hvad kendetegner en god Arbejdspladsbrugsanvisning?
- Hvordan er den kemiske risikovurdering forskellig fra APB’en?
Kort opridsning:
Fra d. 1. juli 2019 stoppede APB’en med at være lovpligtig. Ind fra højre kom den kemiske risikovurdering (kemisk APV) og erstattede APB’en. Arbejdstilsynet ønskede med den kemiske APV at sætte mere fokus på oplæring og instruktion, inden arbejdsprocesser igangsættes. Det gjorde APB’en ikke i tilstrækkelig grad.
Efter regelændringerne om APB og kemisk APV skal du fremover kunne fremvise en kemisk risikovurdering.
Skal du fortsat lave en APB?
Det korte svar er 'nej'. Den er ikke længere lovpligtig. Du skal kun lave kemisk risikovurdering. Alligevel bruger flere virksomheder fortsat APB’en som værktøj. Og det er helt i orden.
Du må gerne bruge de gamle Arbejdspladsbrugsanvisninger som tillæg til instruktion og oplæring. Men du skal stadigvæk lave kemisk APV, som i højere grad fokuserer på hele arbejdsprocessen og oplæringen omkring de forskellige stoffer og materialer. Det generelle fokus er at skabe et så sikkert kemisk arbejdsmiljø som muligt for medarbejderne.
Hvad er en Arbejdspladsbrugsanvisning?
En arbejdspladsbrugsanvisning (forkortet som APB) var et lovpligtigt dokument, der indtil 1. juli 2019 blev brugt til at instruere medarbejderne i sikker håndtering af farlige kemiske produkter.
APB’en var kort sagt et tillægsdokument til sikkerhedsdatabladet, hvori du som arbejdsgiver beskrev, hvordan et farligt stof eller materiale blev anvendt og opbevaret på din arbejdsplads.
Modsat den kemiske APV, som har fokus på hele arbejdsprocessen omkring et farligt stof eller materiale, havde Arbejdspladsbrugsanvisningen (APB) udelukkende fokus på det enkelte produkts farlighed.
Man kan altså sige, at den kemiske APV i højere grad tager højde for hele konteksten – altså hvordan arbejdsprocesser er struktureret, hvilke værnemidler, der anvendes og lignednde. Visse arbejdsprocesser udvikler også farlig kemi i selve processen. Det tog APB’en ikke tog højde for.
Hvor mange punkter indeholder en arbejdspladsbrugsanvisning?
Arbejdspladsvurderingen består af i alt 14 punkter, som du skulle beskrive:
- Identifikation af stoffet/materialet
- Fareidentifikation
- Sammensætning/indholdsstoffer
- Førstehjælp
- Brandbekæmpelse
- Forholdsregler ved udslip og spild
- Håndtering og opbevaring
- Personlige værnemidler
- Fysiske/kemiske egenskaber (fra leverandør)
- Stabilitet og relativitet
- Toksikologiske oplysninger
- Transportoplysninger
- Oplysninger om regulering
- Andre oplysninger
Arbejdspladsbrugsanvisningen skulle forefindes sammen med sikkerhedsdatabladet.
APB'en kunne for eksempel se således ud:
Hvad kendetegner en god arbejdspladsbrugsanvisning?
APB’en skulle ikke gengive punkter fra sikkerhedsdatabladet – udelukkende tilføje mere relevant information i forhold til din virksomhed og jeres processer.
Og da din leverandør ikke kender til specifikke forhold på din arbejdsplads, skulle arbejdspladsbrugsanvisningen altså tage højde for de lokale forhold.
En god APB var for eksempel én A4-side, hvor du kort og klart beskrev:
- hvilket stof du havde med at gøre
- hvilke risici det indebar
- hvordan du værnede dig selv mod risici
- hvem du skulle kontakte ved uheld
- hvor du fandt brandslukker og andet udstyr
- hvordan du skulle forholde dig til spild
- og hvordan du transporterede stoffet internt
Ved at tilføje symboler og farepiktogrammer kunne du gøre APB’en overskuelig og letaflæselig.
Hvis du vil vide mere om APB'en, kan du gøre det på Arbejdstilsynets hjemmesiden. Lad os i stedet fokusere på den kemiske APV (det er trods alt den, du skal bekymre dig om nu).
Hvordan er den kemiske risikovurdering forskellig fra APB’en?
Så — APB' en er yt, og den kemiske APV er in. Den ene to kun højde for det enkelte kemikalie. Den anden - og forbedrede - tager højde for, hvordan hele arbejdsprocessen er indrettet.
Lad os blive mere konkrete på forskellene.
APB’en var et dokument, der hurtigt skulle give medarbejderne et overblik over håndtering af det enkelte produkt. Og derfor var det ikke specielt velfungerende i forhold til oplæring og instruktion. Der er nemlig mange faktorer, du skal tage højde for, når du arbejder med farlige stoffer og materialer, som APB’en glemte – for eksempel konteksten.
Modsat Arbejdspladsbrugsanvisningen tager den kemiske APV højde for ting som:
- Eksponeringsgrad
- Eksponeringsvarighed
- Og lokale forhold
… som alle påvirker, hvor farligt et produkt er.
For eksempel kan acetone i én hal blive brugt under dårlige forhold uden udsugning og ventilation, mens det i en anden hal i virksomheden kan blive brugt under optimale forhold med god udsugning og ventilation. Det er samme produkt. Men to helt forskellige forhold, det bruges under. Og derfor er der stor forskel på risici.
Se et konkret kemisk risikovurderings eksempel lige her >
Kort fortalt: APB’en forholdt sig kun til det enkelte produkt. Den kemiske APV forholder sig til selve de processer, hvori produktet indgår - og er desuden en del af din virksomheds generelle APV.
I den kemiske APV skal du besvare syv punkter:
- Stoffernes og materialernes farlige egenskaber
- Eksponeringsgrad, -type og -varighed
- Omstændighederne ved arbejdet med de farlige stoffer og materialer – herunder mængden
- Virkningen af de forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes
- Erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser (kun i visse tilfælde)
- Arbejdstilsynets grænseværdier
- Leverandøroplysninger om sundhed og sikkerhed (sikkerhedsdatabladet)
Den kemiske risikovurdering skal i øvrigt parres med grundig oplæring og instruktion. Arbejdstilsynet vil blandt andet teste medarbejdernes viden om jeres processer, så APV’en ikke bare bliver et dokument – men faktisk omdannes til praksis i virksomheden.
Lav kemisk risikovurdering med eksisterende skabeloner i Chemical Manager - uden at være kemiekspert
Med vores software til kemikaliestyring kan du nemt lave kemisk risikovurdering. Følg bare de eksisterende skabeloner, og se et overblik over alle risikovurdering - ét sted. Se hvordan i vores 14-minutters demovideo af softwaren.
